Rådighedsbeløb: Hvor meget skal du have for at få et lån?

Står du overfor at skulle låne penge til drømmeboligen, eller vil du bare have styr på din husstands økonomi? I så fald støder du hurtigt på begrebet “rådighedsbeløb”. Men hvor stort et rådighedsbeløb skal man have for at få lån, og hvad ser banker og låneudbydere egentlig efter, når de laver en kreditvurdering?

 

I denne blog får du et bedre overblik over budget og privatøkonomi, så du er bedre forberedt, når du skal søge lån.

Indhold

Hurtigt overblik: Gældsstyrelsens satser 2026

Her er det hurtige overblik over Gældsstyrelsens satser for rådighedsbeløb i 2026. Forskellige banker og udbydere kan have varierende krav, men dette er de vejledende minimumsbeløb for hvad dit rådighedsbeløb bør være for at kunne købe bolig eller optage større lån:

Dvs.: Hvis du og din partner har 2 børn på henholdsvis 1 og 8 år, vil regnestykket for jeres minimumsrådighedsbeløb se således ud:

13.360 + 2.740 + 3.950 = 20.050

Hvad dækker rådighedsbeløb, og hvad er det?

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage til dig selv, når du har betalt alle dine faste udgifter. Det er altså de penge, som du kan “råde” over i hverdagen til dit daglige forbrug.

 

Når banker og låneudbydere vurderer din økonomi, ser de på, om du kan betale et lån. Dit rådighedsbeløb er derfor vigtigt, da det viser, om du har pengene til at betale lånet tilbage.

 

Søger du et lån med en månedlig ydelse på 4.000 kr., og har du et rådighedsbeløb på 5.000 kr.? Så vil det ofte være uforsvarligt at godkende lånet, da det efterlader dig med kun 1.000 kr. at leve for.

Hvordan beregner man sit rådighedsbeløb?

Alt du skal gøre for at beregne dit rådighedsbeløb er at trække dine månedlige faste udgifter fra din månedlige indkomst efter skat.

1 voksen Familie (2 voksne, 2 børn)
Indkomst efter skat 21.000 kr. 63.000 kr.
Faste udgifter 13.000 kr. 35.000 kr.
Rådighedsbeløb 8.000 kr 28.000 kr

For at lave en præcis beregning af dit budget, skal du selvfølgelig vide, hvad din månedlige indtægt er. Det kan være kompliceret, hvis man f.eks. er selvstændig, men i så fald kan vi anbefale at bruge et gennemsnit af de sidste 6 måneder.

Faste udgifter vs forbrug

Der er forskel på faste udgifter og forbrug når det kommer til privatøkonomi. Her er et overblik:

Forbrug Faste udgifter
Husholdning: Mad og dagligvarer.Bolig: Husleje, el-, vand- og varmeforbrug.
Personligt: Tøj, sko og personlig pleje (frisør, massage osv.)Økonomi: Betaling til opsparing, pension, realkredit- og banklån.
Fornøjelser: Ferier, café & restaurant og oplevelser.Forsikringer: Kontigent til fagforening- & a-kasse samt indbo-, ulykke- og bilforsikring.
“Lystkøb”: Bøger, møbler, elektronik osv.Faste abonnementer: Mobil, internet, TV, streamingtjenester og licens.
Diverse: Gaver og uforudsete udgifter.Husstand: Transport, børnepasning, børneopsparing og evt. fast køb af medicin.

Hvor stort skal et rådighedsbeløb være for at få et lån?

Kravet til dit rådighedsbeløb afhænger helt af, hvor stort et lån du vil optage. Jo højere den månedlige ydelse på lånet er, jo større skal dit rådighedsbeløb være.
Ifølge Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens Vejledning om Kreditværdighedsvurdering fra 2021 skal en “kreditgiver” (dvs. låneudbyder) altid lave en individuel vurdering af din økonomi. Der findes altså ikke ét fast beløb, der garanterer, at du bliver godkendt til et hus- eller forbrugslån. 
Som pejlemærke bruger låneudbyderne dog de officielle satser fra gældssaneringbekendtgørelse til at bestemme niveauet for minimumsrådighedsbeløb. Så hvis dit rådighedsbeløb ligger på niveau med eller over satserne fra Gældsstyrelsen, har du et rigtig godt udgangspunkt.

Hvad er det gennemsnitlige rådighedsbeløb i Danmark?

Statistisk set ligger de fleste danskere over minimumssatserne. Hos Danmarks Statistik kan du læse mere om danskernes disponible årlige indkomst efter skat. Disponibelt indkomst er ikke det samme som rådighedsbeløb, da det ikke tager højde for de faste udgifter. Du kan dog stadig få en hurtig idé om, hvor du selv ligger i forhold til gennemsnittet.

Er rådighedsbeløbet det vigtigste i en kreditvurdering?

Når du har styr på dit budget og kender dit rådighedsbeløb, står du stærkere, når du søger et lån. Selvom dit rådighedsbeløb er en afgørende faktor, kigger låneudbydere på hele det økonomiske billede i det, man kalder en kreditvurdering. Her ser man b.la. også på:

 
  • Gældsfaktoren: Hvor meget du skylder i alt i forhold til din årsindkomst.
  • Formue og opsparing: Om du ejer noget af værdi, og om du har vist, at du er i stand til at lægge penge til side.
  • Økonomisk adfærd: Banken kigger på dine kontoudtog for at vurdere dine forbrugsvaner og din generelle ansvarlighed.
 

Et højt rådighedsbeløb forbedrer dine chancer markant, men det er ingen garanti for et ja. Hvis du i forvejen har misligholdt gæld, overtræk på kontoen, eller hvis du er registreret i RKI for at stort gældsbeløb, vil det som regel udløse et afslag. 

Rådighedsbeløb ved online lån: Sådan fungerer det

Når du ansøger om et lån online – for eksempel hos Creditstar – foregår vurderingen af dit rådighedsbeløb anderledes, end hos banken. Online skal processen være hurtig, sikker og fuldstændig objektiv.
For at vurdere din ansøgning på få minutter bruger mange online låneudbydere avancerede systemer. De forbinder til din bank og henter de økonomiske oplysninger, som bruges til den lovpligtige kreditværdighedsvurdering. Hos Creditstar bruger vi Monthio til dette.

Hvordan fungerer en automatisk kreditvurdering?

Når du ansøger og giver samtykke med MitID, henter Monthio automatisk de nødvendige data direkte fra din bank. Det betyder, at du slipper for at indsende lønsedler og kontoudskrifter manuelt.
Systemet analyserer lynhurtigt dine reelle indtægter og udgifter over de seneste måneder for at beregne dit præcise rådighedsbeløb. Fordelen for dig er en hurtig svartid, og at vurderingen udelukkende baseres på objektive data. 

Hvorfor fik jeg afslag? Typiske årsager ved online lån

Der kan være mange årsager til, at man får et afslag. De fleste online låneudbydere kan ikke give samme feedback. Automatiske systemer giver ofte kun en samlet score istedet for specifikke årsager, som en medarbejder kan pege på. 
Hvis du har oplevet at blive afvist, skyldes det typisk en af de følgende årsager:

Høj gæld eller ubetalte poster

Hvis systemet registrerer udestående inkassosager, overtræk eller mange mindre afbetalingsordninger, tæller det negativt i den samlede score.

Uregelmæssig indkomst

Hvis din indtægt svinger meget fra måned til måned, kan algoritmen vurdere, at der er for stor usikkerhed om din fremtidige betalingsevne.

Rådighedsbeløbet er for lavt

Systemet modregner automatisk alle faste udgifter, abonnementer og eksisterende lån fra din indtægt. Hvis det endelige tal dykker under låneudbyderens minimumskrav, udløser det et automatisk afslag.

Forbrugsmønstre

Automatiske systemer søger også efter uhensigtsmæssige pengestrømme. Det kan være store overførsler til spilsider eller mange kontanthævninger. Et usædvanligt højt forbrug kan tyde på en ustabil økonomi.

Sådan hæver du dit rådighedsbeløb

Får du nej i banken på grund af et for lavt rådighedsbeløb? Bare rolig, du kan selv gøre meget for at få luft i økonomien. Det er altid godt at lægge et budget, men da rådighedsbeløbet er indtægter minus faste udgifter, skal du enten tjene mere eller trimme dine faste omkostninger.
Her er de 3 ting, du kan spare på:

1. Ryd op i dine faste udgifter

De fleste af os betaler ubevidst “abonnement-skat”; penge, der trækkes automatisk hver måned til tjenester, som vi måske reelt ikke bruger. Da disse tæller som faste udgifter, æder de direkte af det beløb, du kan låne for. Gennemgå dine forsikringer, dit internet, mobilabonnementer og streamingtjenester. Skær alt fra, du ikke har brugt de seneste 30 dage.

2. Omlæg eller afdrag dyre smålån

Hvis du har spredt mindre kviklån, forbrugslån eller afbetalingsordninger (f.eks. på elektronik eller møbler) ud over forskellige udbydere, kan det kvæle dit månedlige rådighedsbeløb. Hver enkelt kredit har sine egne renter og månedlige gebyrer. Saml gerne dine lån ét sted med lavere rente.

 
  • Sneboldmetoden: Hvis du ikke kan samle lånene, så prøv at fokusere på at afdrage den mindste gæld først, mens du betaler minimum på de andre. Når den mindste gæld er væk, har du færre faste poster, hvilket hæver dit rådighedsbeløb.

3. Optimer dit daglige forbrug

Mindre justeringer i hverdagen (f.eks. at vaske tøj i de billige timer eller sænke varmen 1 grad) kan flytte tusindvis af kroner om året fra “faste udgifter” over til dit rådighedsbeløb.

Ofte stillede spørgsmål om rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb beregnes altid efter skat. Det er de reelle nettopenge, du har i hånden, når både Skat og alle dine faste udgifter er betalt.

Det er svært at blive godkendt til store lån (som realkreditlån) med et rådighedsbeløb under Gældsstyrelsens satser.
Det er ikke umuligt, da kreditvurderingen tager hele din økonomi til betragtning, men som udganspunkt er det usandsynligt.
Når man går fra at være enlig til at stifte en familie, stiger kravene til rådighedsbeløbet.
Her lægges ca. 2.500 - 3.000 kr. oveni pr. barn, fordi børn øger udgifterne til mad, tøj og institution.

Simple lån på dine vilkår

  • Ingen skjulte gebyrer
 
  • Op til 120.000 kr
 
  • Vælg mellem 12–84 måneders afdragsperiode
 
  • Godkendte lån udbetales samme dag

By Creditstar

Hvad betyder misligholdt gæld, og hvad sker der,...
Hvor meget kan jeg låne til hus? Lær...