Står du overfor at skulle låne penge til drømmeboligen, eller vil du bare have styr på din husstands økonomi? I så fald støder du hurtigt på begrebet “rådighedsbeløb”. Men hvor stort et rådighedsbeløb skal man have for at få lån, og hvad ser banker og låneudbydere egentlig efter, når de laver en kreditvurdering?
I denne blog får du et bedre overblik over budget og privatøkonomi, så du er bedre forberedt, når du skal søge lån.
Indhold
Hurtigt overblik: Gældsstyrelsens satser 2026
Her er det hurtige overblik over Gældsstyrelsens satser for rådighedsbeløb i 2026. Forskellige banker og udbydere kan have varierende krav, men dette er de vejledende minimumsbeløb for hvad dit rådighedsbeløb bør være for at kunne købe bolig eller optage større lån:
- Anbefalet rådighedsbeløb som ENLIG = 7.880 kr. pr. måned.
- Anbefalet rådighedsbeløb som PAR = 13.360 kr. pr. måned.
- Tillæg pr. hjemmeboende barn
- 0-2 ÅR = 2.150 kr. pr. måned.
- 2-7 ÅR = 2.740 kr. pr. måned.
- 7-18 ÅR = 3.950 kr. pr. måned.
Dvs.: Hvis du og din partner har 2 børn på henholdsvis 1 og 8 år, vil regnestykket for jeres minimumsrådighedsbeløb se således ud:
13.360 + 2.740 + 3.950 = 20.050
Hvad dækker rådighedsbeløb, og hvad er det?
Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage til dig selv, når du har betalt alle dine faste udgifter. Det er altså de penge, som du kan “råde” over i hverdagen til dit daglige forbrug.
Når banker og låneudbydere vurderer din økonomi, ser de på, om du kan betale et lån. Dit rådighedsbeløb er derfor vigtigt, da det viser, om du har pengene til at betale lånet tilbage.
Søger du et lån med en månedlig ydelse på 4.000 kr., og har du et rådighedsbeløb på 5.000 kr.? Så vil det ofte være uforsvarligt at godkende lånet, da det efterlader dig med kun 1.000 kr. at leve for.
Hvordan beregner man sit rådighedsbeløb?
Alt du skal gøre for at beregne dit rådighedsbeløb er at trække dine månedlige faste udgifter fra din månedlige indkomst efter skat.
| 1 voksen | Familie (2 voksne, 2 børn) | |
|---|---|---|
| Indkomst efter skat | 21.000 kr. | 63.000 kr. |
| Faste udgifter | 13.000 kr. | 35.000 kr. |
| Rådighedsbeløb | 8.000 kr | 28.000 kr |
For at lave en præcis beregning af dit budget, skal du selvfølgelig vide, hvad din månedlige indtægt er. Det kan være kompliceret, hvis man f.eks. er selvstændig, men i så fald kan vi anbefale at bruge et gennemsnit af de sidste 6 måneder.
Faste udgifter vs forbrug
Der er forskel på faste udgifter og forbrug når det kommer til privatøkonomi. Her er et overblik:
| ● Forbrug | ● Faste udgifter |
|---|---|
| Husholdning: Mad og dagligvarer. | Bolig: Husleje, el-, vand- og varmeforbrug. |
| Personligt: Tøj, sko og personlig pleje (frisør, massage osv.) | Økonomi: Betaling til opsparing, pension, realkredit- og banklån. |
| Fornøjelser: Ferier, café & restaurant og oplevelser. | Forsikringer: Kontigent til fagforening- & a-kasse samt indbo-, ulykke- og bilforsikring. |
| “Lystkøb”: Bøger, møbler, elektronik osv. | Faste abonnementer: Mobil, internet, TV, streamingtjenester og licens. |
| Diverse: Gaver og uforudsete udgifter. | Husstand: Transport, børnepasning, børneopsparing og evt. fast køb af medicin. |
Hvor stort skal et rådighedsbeløb være for at få et lån?
Hvad er det gennemsnitlige rådighedsbeløb i Danmark?
Statistisk set ligger de fleste danskere over minimumssatserne. Hos Danmarks Statistik kan du læse mere om danskernes disponible årlige indkomst efter skat. Disponibelt indkomst er ikke det samme som rådighedsbeløb, da det ikke tager højde for de faste udgifter. Du kan dog stadig få en hurtig idé om, hvor du selv ligger i forhold til gennemsnittet.
Er rådighedsbeløbet det vigtigste i en kreditvurdering?
Når du har styr på dit budget og kender dit rådighedsbeløb, står du stærkere, når du søger et lån. Selvom dit rådighedsbeløb er en afgørende faktor, kigger låneudbydere på hele det økonomiske billede i det, man kalder en kreditvurdering. Her ser man b.la. også på:
- Gældsfaktoren: Hvor meget du skylder i alt i forhold til din årsindkomst.
- Formue og opsparing: Om du ejer noget af værdi, og om du har vist, at du er i stand til at lægge penge til side.
- Økonomisk adfærd: Banken kigger på dine kontoudtog for at vurdere dine forbrugsvaner og din generelle ansvarlighed.
Et højt rådighedsbeløb forbedrer dine chancer markant, men det er ingen garanti for et ja. Hvis du i forvejen har misligholdt gæld, overtræk på kontoen, eller hvis du er registreret i RKI for at stort gældsbeløb, vil det som regel udløse et afslag.
Rådighedsbeløb ved online lån: Sådan fungerer det
Hvordan fungerer en automatisk kreditvurdering?
Hvorfor fik jeg afslag? Typiske årsager ved online lån
Høj gæld eller ubetalte poster
Hvis systemet registrerer udestående inkassosager, overtræk eller mange mindre afbetalingsordninger, tæller det negativt i den samlede score.
Uregelmæssig indkomst
Hvis din indtægt svinger meget fra måned til måned, kan algoritmen vurdere, at der er for stor usikkerhed om din fremtidige betalingsevne.
Rådighedsbeløbet er for lavt
Systemet modregner automatisk alle faste udgifter, abonnementer og eksisterende lån fra din indtægt. Hvis det endelige tal dykker under låneudbyderens minimumskrav, udløser det et automatisk afslag.
Forbrugsmønstre
Automatiske systemer søger også efter uhensigtsmæssige pengestrømme. Det kan være store overførsler til spilsider eller mange kontanthævninger. Et usædvanligt højt forbrug kan tyde på en ustabil økonomi.
Sådan hæver du dit rådighedsbeløb
1. Ryd op i dine faste udgifter
De fleste af os betaler ubevidst “abonnement-skat”; penge, der trækkes automatisk hver måned til tjenester, som vi måske reelt ikke bruger. Da disse tæller som faste udgifter, æder de direkte af det beløb, du kan låne for. Gennemgå dine forsikringer, dit internet, mobilabonnementer og streamingtjenester. Skær alt fra, du ikke har brugt de seneste 30 dage.
2. Omlæg eller afdrag dyre smålån
Hvis du har spredt mindre kviklån, forbrugslån eller afbetalingsordninger (f.eks. på elektronik eller møbler) ud over forskellige udbydere, kan det kvæle dit månedlige rådighedsbeløb. Hver enkelt kredit har sine egne renter og månedlige gebyrer. Saml gerne dine lån ét sted med lavere rente.
- Sneboldmetoden: Hvis du ikke kan samle lånene, så prøv at fokusere på at afdrage den mindste gæld først, mens du betaler minimum på de andre. Når den mindste gæld er væk, har du færre faste poster, hvilket hæver dit rådighedsbeløb.
3. Optimer dit daglige forbrug
Mindre justeringer i hverdagen (f.eks. at vaske tøj i de billige timer eller sænke varmen 1 grad) kan flytte tusindvis af kroner om året fra “faste udgifter” over til dit rådighedsbeløb.
Læs også vores guide til at forbedre din økonomi på 30 dage.
Ofte stillede spørgsmål om rådighedsbeløb
Dit rådighedsbeløb beregnes altid efter skat. Det er de reelle nettopenge, du har i hånden, når både Skat og alle dine faste udgifter er betalt.
Simple lån på dine vilkår
- Ingen skjulte gebyrer
- Op til 120.000 kr
- Vælg mellem 12–84 måneders afdragsperiode
- Godkendte lån udbetales samme dag